Vi oplever en stigning i antallet af kunder, der er blevet fejlbehandlet andetsteds med filler og som kommer til os udelukkende for at få filleren fjernet. Hvis du som kunde er blevet fejlbehandlet andetsteds, anbefaler vi altid at få produktet opløst hos denne behandler. Er det ikke muligt, tilbyder vi gerne en hylase-behandling til 1500 kr inkl. kontrol efter 1 uge.
Hylase indeholder den aktive ingrediens hyaluronidase, som er et enzym, der produceres naturligt af kroppen. Hyaluronidase-injektioner gives for at nedbryde uønsket filler. For at hjælpe kroppen med at reabsorbere væsker, blod i hæmatomer eller ekstravasation, blandes hylasen med vand eller saltvand og injiceres direkte i det pågældende område.
Hvis du har behov for at få en behandling opløst, som er foretaget af en af vores behandlere, er denne behandling gratis inkl. kontrol efter 1 uge. Umiddelbart efter injektionen vil opløsningen være mærkbar og fortsætte de kommende dage.